Tom Lindby. Producer, Musiker, Komponist & Børnemusik.
Om Mig


Jeg skrev mine første sange i 2. klasse (på dette tidspunkt oftest medleys og kombinationer af vers og omkvæd fra andre/kendte sange).

I 1970’erne... byttede jeg mit elektriske tog(Märklin) for en akustisk guitar af tvivlsom kvalitet, købte et voldsomt brugt trommesæt for mine konfirmationspenge, og begyndte at spille med nogle af mine skolekammerater i forskellige ungdomsbands.

I 1980’erne... spillede jeg først gymnasie-rock med Frontal Tumult, derefter eksperimenterende punk/rock sammen med Pronto(Come See Me Play,1985), og siden pop/heavy med Measure For Measure.

I 1990’erne... dannede jeg sammen med Kent Olsen, Jan Møller, Sune Thorbjørnsen, Bo Christensen og Peter Bo Mikkelsen og senere Torben Jensen og Jesper Berg bandet Lindby (Tom Lindby Band,1994 & King Of Wonderland,1996). Og startede sammen med Bo, Dan og Lui (senere Sune) i 1998 bandet Natural Born Hippies (Popshit,1999,
I Don’t Care,2001, In Your Dreams,2002, Wake Up Calls,2004
).
I 2000’erne... spillede jeg et utal af koncerter, shows og festivaler med Hippies, etablerede sammen med Dan, Sune, Bo og Morten Madsen Popshit Recording Studio i Randers, begyndte herefter at spille med min fætter, Remi Lindby, i bandet Girl Jam, søsatte sammen med to gamle Pronto-venner, Thomas Thrane og Claus Hvass bandet The Zailors, og indledte et samarbejde med multi-musikeren Jacob Venndt.

I 2010’erne... spiller jeg for tiden også med Muddi & Salamidrengene, og har sammen med Bo Christensen og Kim Wagner dannet Clubhaus. Arbejder sammen Kent Olsen i og om studiet Safe And Sound i København, og endvidere har jeg indledt samarbejde med Tine Mynster, Thomas Lennert og engle.dk.

Se endvidere Musikalsk CV

TOM LINDBY - Musikalsk legebarn siden 1964. TLF: +45 26828190